Vi matcher dig med tagdækkere i Køge

Faget kræver ikke autorisation. For ejendomme i den bevaringsværdige bymidte er det afgørende at afklare med Køge Kommunes bygningsmyndighed, om et projekt kræver tilladelse - materialeændringer godkendes typisk ikke på bevaringsregistrerede ejendomme.

For ejendomme i den bevaringsværdige bymidte er der ofte krav om, at taget vedligeholdes med materialer, der svarer til det originale - at skifte skifer ud med betontegl eller tagpap ville ændre udseendet og godkendes typisk ikke. Afklar derfor eventuelle bevaringshensyn med Køge Kommunes bygningsmyndighed, inden arbejdet sættes i gang.

Kystnær eksponering og vejrslid

Køge Bugt giver et vejrklima, der stiller krav til tagets robusthed. Saltholdig luft tærer på metalinddækninger og tagrender hurtigere end i indlandsbyer, og vestenvinden kan give vindsug under sten og inddækninger, der ikke sidder solidt.

På naturteglstagene er løstsiddende sten og udtjente rygningssten typiske svage punkter - rygningen sidder ofte i en cementmørtel, der med tiden smuldrer og revner. At tætne disse svagheder i tide er en relativt enkel opgave sammenlignet med de reparationer, der følger af en konstruktion, der har taget vand ind over længere tid.

Skotrende, inddækninger og tagrender

Skotrenden - den indvendige vinkel, hvor to tagflader mødes - er det punkt, hvor vandet koncentreres, og belastningen er størst. En revnet skotrende i bly eller zink giver vandindtrængen, der er svær at lokalisere, fordi vandet kan løbe langs konstruktionen og dukke op som en fugtplet et helt andet sted.

Inddækningen omkring skorstenen er et andet klassisk svagt punkt. I de historiske ejendomme er skorstenene ofte store murstenskonstruktioner, der bevæger sig lidt med temperaturudsving, så inddækningen skal have fleksibilitet til at følge med. Et fast kontrolinterval for inddækninger, skotrende og rygningssten giver dig overblik, inden vandet gør skade.